Hvorfor lægge en computervirus ind på din computer?

Computervirus
Computervirus kan installeres manuelt på en computer, ikke kun via internettet.

Generelt er formålet i dag at tjene penge. Det kan være ved at vise simple reklamer, låse din søgemaskine, genne dig hen på specifikke webbutikker, stjæle dine betalingsoplysninger og personlige koder. Nogle informationer vil de kriminelle selv bruge, men informationerne kan sælges videre til det mørke net.

Det er derfor NemID og MitID er opfundet; for at gøre det svært at misbruge personlig information ved at kræve sikkerhedsgodkendelser. Du kan ikke misbruge et Dankort, hvis ikke du godkender via MitID.

 

Det bedste er at forebygge virus på computeren

Som med mange andre ting, er en tidlig forebyggende indsats, det bedste, du kan gøre for at undgå, at du får en virus på computeren. Vi anbefaler, og bruger selv ESET Security sikkerhedsprogram.

 

Hvad præger billedet i 2021/2022/2023

Der har i 2021 været rigtig mange reklamer, som giver udtryk for, at computeren er i fare. Disse kan komme frem ved, at du henter et program gratis på internettet. Programmet opdigter en masse farlige ting og fejl, du skal fjerne, men det koster penge. Det er rent SCAM.

Vi har også set mange, der bliver ringet op, fordi de har vundet noget på Facebook, og mens de venter, kan de få et gratis computertjek via nettet. Enten låser de din computer og forlanger betaling, ellers sælger de dig ubrugelig billig sikkerhedssoftware til et alt for højt beløb. Vi har set billigt sikkerhedssoftware op til 3000 kr. for 3 år, og de lover guld og grønne skove.

Dette burde i vores optik være SCAM, men lovmæssigt blot gode sælgere.

2023 bliver det mest “usikre” år ser det ud til.

 

Computervirus er faktisk en underkategori af malware

Computervirus er et simpelt begreb og har mange betegnelser. Du kan læse de forskellige termer, som man kan bruge, ved at klikke her. I denne artikel bruger vi termen computervirus, selvom det også dækker over andre definitioner.

 

Hvornår kom den første computervirus

Den første virus blev reelt lavet i 1971 af Bob Thomas. Det kan du læse mere om her: https://en.wikipedia.org/wiki/Computer_virus.

Modsat virus i vores natur og blandt mennesker, er en computervirus menneskeskabt og udvikler sig ikke. Derfor er en computervirus nem at stoppe og fjerne fra en PC eller MAC.

 

Undgå gratis antivirusprogrammer

Gratis antivirusprogrammer er ikke gode. Der er en grund til, at de er gratis. AVG og AVAST er 2 meget populære gratisprogrammer, men hvis du læser vilkårene for brug, vil du se, at de sælger dine personoplysninger. Derudover er de 2 programmer, specielt AVG, gode til at ødelægge din brugerprofil, hvilket kan resultere i re-installation af computeren.

Der er mange andre antivirus-sikkerhedsprogrammer på markedet. Nogle er gode, men rigtigt mange er dårlige. Tit kender man nogle, der bruger et specifikt antivirusprogram, og anbefaler det ud fra et subjektivt synspunkt og ud fra, hvad de har læst.

De test du kan læse på internettet er ofte betalt eller sponsoreret direkte eller indirekte af de store antivirusprogrammer, men andre er lavet af ufaglærte og uerfarne personer, og testene bliver derfor misvisende.

Vi anbefaler ESET Security sikkerhedsprogram.

 

Skal jeg skifte antivirusprogram?

Hvis du bruger et gratis program, er svaret ja. Husk, at der er en grund til, at det er gratis, og intet er reelt gratis.

Hvis de er glade for det de har, og det er et godt program, anbefaler vi, at de blot fornyer det de har i forvejen.

 

Internetudbydere tilbyder antivirusprogrammer

Oftest tilbyder internetudbydere sikkerhedsprogrammer. Disse programmer kan sagtens være gode, men de ødelægger programmerne ved branding og andre underlige ting. Forestil dig, at antivirusprogrammet er en rigtig god suppe, som skal serveres for dig og din familie. Suppen er god, dufter godt og smager godt. Men så tager et firma suppen til sig og ødelægger smagen og ændrer farven for at brande den som deres egen. Derfor er vores svar: Brug ikke internetselskabernes sikkerhedsprogrammer. Dette er baseret ud fra alle de fejl vi har oplevet. Det kan sagtens være, at programmerne er sikre, men der er desværre ofte følgefejl.

 

Reklamer på computerskærmen kan være computervirus

Hvis din computer pludselig viser reklamer overalt, som popper ind på skærmen og din søgning på internettet er helt forkert, så er det oftest en computervirus. Virussen har låst din internet browser til at vise ting, som personen der har lavet computervirussen får betaling for, når der klikkes på billedet, eller når der købes i en webbutik.

 

Sådan fjerner du en virus på computeren

Er du udsat for et angreb, er det første du skal gøre at installere et godt sikkerhedsprogram ESET Security sikkerhedsprogram.

Når du har gjort det, lader du ESET rydde op for dig.

  • Bagefter genstarter du. Du skal nu lægge mærke til, hvad er forandret
  • Gå herefter ind i kontrolpanelet i Windows 10 eller Windows 11 og gå ind i tilføj eller fjern apps. Herefter fjerner du det eller de uønskede programmer
  • Hvis søgemaskinen er forandret, nulstil og slet alt i browserne. Det skal være alle de browsere du bruger, og som du har på computeren
  • Slet extensions i browseren du ikke kender
  • Deaktivér notifikationer
  • Kør msconfig og se, hvad der starter op, når computeren starter.

Er du i tvivl, så lad os hjælpe dig. Det ville være træls, hvis der bagved ligger en Trojan-virus, der stjæler og vil misbruge dine koder.

Husk, at selvom der findes mange værktøjer på internettet der fortæller dig, at de kan gøre alt muligt, er langt størstedelen scam og fungerer ikke.

 

Hvilke computervirus er de farligste?

De skjulte computervirus er de værste. Du kan sagtens have en virus på computeren uden at vide det. De skjulte ligger nemlig gemt og læser f.eks. dine indtastninger for at sælge eller misbruge koderne til at overtage din identitet, bank eller andet.

Der findes også den mulighed, at de sender spam-mails ud, hvor de beder dine kontakter om at klikke på links, sende dig penge eller andre ting.

 

Er du i tvivl, kan du lade os gøre arbejdet. Vi er erfarne og ved hele tiden, hvad der røre sig af malware på markedet. Du kan ringe til os på 61303866 eller skrive til os på kontakt@hadstencomputer.dk.

Vi kan f.eks. tilbyde et servicetjek, hvor vi går hele computeren igennem for virus og andre uønskede programmer. Her sørger vi for at opdatere din computer og rydder op, så den er hurtig og fejlfri.

Besøg vores malware ordbog – Klik her

Luk
Kurv (0)

Ingen varer i kurven. Ingen varer i kurven.