Wi-fi 6 er en standard inden for trådløst internet, der blev tilgængelig i 2019. Der er nogle gode
forbedringer, men generelt er det ikke noget almindelige forbrugere vil lægge mærke til.
Forskellen vil være gode for firmaer og steder hvor der skal mange forbindelser på.
802.11ax
Denne standard er, groft formuleret generelt ca. 30% hurtigere og betegnes teknisk ikke som wi-fi 6, men 802.11ax.
Men det kan folk ikke huske, vi kan heller ikke, så det kaldes i stedet Wifi 6.
Det er en slags opgradering af wi-fi 5
Vi læser mange steder, hvordan wifi 6 køres op til det helt store, men i vores øjne er det blot en almindelig opgradering af wi-fi 5.
De steder, hvor der er mange enheder på af gangen, har gavn af det, da der er mere båndbredde, hvis internet-linjen også fungerer til det. Hvad skal man teoretisk set med wi-fi netværk, der er hurtigere end sin 300mbit eller 1000mbit linje?
De mange testsider nævner, at du kan hente store spil hurtigere…. men hvor tit henter man egentlig et stort spil på 200GB?
Det giver dog mening hvis du er mange der skal logge på netværket.
Stabilitet ikke for ældre enheder
Der, hvor det bliver interessant er, at stabiliteten er større, men omvendt erfarer vi så med hensyn til ældre wi-fi netkort. Vi oplever ældre wifi kort at de kan have svært ved at koble på wifi 6-netværk, men det er hurtigt løst med et USB wi-fi kort, men stadigvæk, er det en ting, man skal huske.
Vi har en robot støvsuger og et Salus varmsystem der ikke kan køre på Wifi6.
50 brugere på wi-fi netværket
Wi-fi 6 kan have flere enheder tilknyttet, men brugte du fx. Ubitu Pro før wi-fi, kørte den stabilt med 50+ brugere, men med den nye standard opgraderes den til 200+ brugere. Men hvor mange husstande har brug for mere end 50+ ?
Ingen tænker vi, men det løber alligevel op. 6 personer. Hver med 3 enheder, f.eks. iPad, iPhone, ps5, Xbox, tv, tv-boks, Chromecast plus diverse hårde hvidevarer. SÅ kan det gå hurtigt, og har man så gæster nærmer man sig et godt antal.
Derfor er det godt at kunne tage f.eks. 200 enheder, så ved man der er et godt flow. Og hvis man har et intelligent hjem med stikkontakter, lys osv. Så kommer man hurtigt tæt på de 50 i en større familier, så Wifi 6 er alligevel rigtig godt.
Spar strøm
Der er strøm at spare på Wifi 6. Det er en god ting, hvis vi tænker der er 2,5 millioner routere i Danmark, der til sammen måske har 10 millioner enheder tilkoblet. Hvis hver enhed så sparer mellem 1-5 % strøm er det en pæn gevinst for miljøet.
Antallet er blot et illustreret bud, og tænk på, hvis man tager hele verden med.
2.4 GHz og 5GHz
Det nye, man ser, er også spændende. For 2.4 GHz er den stærkeste, men også det med mindst hastighed. Hvor 5GHz er hurtigt, men ikke stærkt sammenlignet med 2.4GHz, kan mange routere skubbe enheder rundt imellem de 2 frekvenser. Så hvis du kommer ud, hvor 5GHz har svært ved at nå, skifter routeren dig over på 2.4GHz. Det er smart.
Imens glæder vi os så til Wi-fi 7
Imens glæder vi os så til den nye standard er på vej. Det leder tankerne hen på netværkskablerne, kaldet RJ45, hvor der også er cat6 og cat6e. Cat 7 og 8 giver ikke mening at opgradere til det, så teknologien kan måske snart overhale de fysiske standarder.
Blev du klogere?
Vi håber denne forklaring gjorde dig klogere på Wi-fi 6. Det er en dejlig opgradering, specielt hvis man er gamer, vil der være kortere latency, men en rigtig gamer, gamer ikke på wi-fi.
Vi synes, det er lidt hypet – men fedt og nødvendigt
Vi syntes wi-fi 6 er hypet, men omvendt med alt den teknologi i vores hjem, så er det et fremtidigt krav at have over 50 enheder. Så kan vi tænke, hvor skræmmende det er, at alt vi har, er online, når cyberkriminaliteten stiger.
Se vores udvalg af routere i butikken.
Spørgsmål om Wi-fi – SÅ kan du altid kontakte os på 61303866 eller kontakt@hadstencomputer.dk
Se prisforskelle på Fiber og TV udbyder – Klik her