Microsoft Windows historie og udvikling har været en stor rejse.

I mange år (frem til 2014) var det de to bedste Windows-programmer, der dominerede – Windows XP (32 bit) og Windows 7 (64 bit). Selvom Windows 8 udkom, fik det ikke fart. Windows 8 var noget skrammel, da det gav rigtigt mange fejl. Men starten var en helt anden for Windows, end den position Windows har i dag.

Fra Windows 1 over XP og Vista frem til Windows 10

Armada 7800 bærbar
En bærbar der er designet til Windows NT og Windows 95

Microsoft Windows historie og udvikling startede som MS DOS. Windows startede efter Dos med ideen om at lave en mere brugervenlig brugerflade. Derfor startede de Windows med Windows 1, som kørte 8 bit (i dag køres der 64 bit).

Windows 3.1

Windows tog fart med Windows 3.1, og da Windows 95 kom – som i øvrigt fyldte 9 disketter af 1.44MB – ca. 16 mb – havde Windows, på godt og ondt, slået rod i folket. Herefter kom Windows 98, en okay opdatering, men ikke nogen milesten. I kølvandet kom Windows ME, som var fyldt med fejl og aldrig rigtig bed sig fast. Samtidig kom Windows NT og herefter Windows 2000, som mange skiftede til pga. de mange fejl i Windows ME, men Windows 2000 var ikke den bedste hest at spille på, så vandene var delte.

Windows NT og Windows 95

Bill Gates sagde, at hans mål var, at Windows NT og Windows 95 skulle kædes sammen til et system. Ingen troede, at det ville kunne lade sig gøre. I dag er det dog en realitet.

Efterfølgerne: Windows XP, Vista og 8’eren

Med Windows XP kom endelig en efterfølger til Windows 95. Windows XP var tungere end Windows 95, men computeren var steget i teknologien, og det kørte okay sammen.

Vista – en stor bommert

Så kom Windows Vista, en sammenkædning af Windows XP og NT, men et meget, meget tungt system og fyldt med alt muligt, som ikke burde være der. Da Windows 7 ankom, var alle enige om, at dét var efterfølgeren til Windows XP, og at det burde have været sådan, Vista fungerede.

NT-versionerne er forgrenet til Server-software og andre opgaver, hvor Windows 7 henvender sig til den almene borger.

Windows 7 – huraaa

Paradoksalt nok var Windows 7 for første gang hurtigere end sin forgænger, og derfor var det hurtigere at bruge Windows 7 end Windows Vista, fordi Windows havde fjernet en masse unødige funktioner, som var i Vista.

Windows 8

Så kom Windows 8. En udskældt og ringe version. De har stadig 2 stopklodser. Du skal have Windows 8.1 opdateret. De kalder det en gratis opgradering, men du kan ikke lade være med at opdatere. Du skal installere den via Windows Store.

I Windows 8 er der desuden fejl i det, som hedder Windows 8.1.1, også kaldet Windows 8.1 update. Rodet i de tætte navne afspejler den ringe struktur i Windows 8.

I Windows 8 har de udviklet en mere fastlåst Bios (Basic Input Output System) og låst en masse værktøjer, der er svære at komme frem til, hvis der er fejl. De har dog gjort det nemmere at nulstille, men folk ser ikke, at alle deres data slettes, og mange har mistet billeder og andet data af den årsag.

IBM PS/2 model L40sx
En ældre IBM fra 1991, designet til DOS eller Windows 3.0

Ingen virksomheder ønsker at bruge Windows 8, og vi kan på ingen måde anbefale Windows 8. I bør også overveje, om det er en god ide at opgradere til Windows 10. Hvis du i forvejen har Windows 7, er vores råd: NEJ. Fra Windows 8 kan du bedre overveje det, hvis der er en mening med det.

Tekniske facts – fra Windows 95 til Windows 7

  • Fra 16 MB til 4000 MB
  • Fra 8 bit til 64 bit
  • Fra 0,5 MB hukommelse til 4.000 MB hukommelse
  • Fra 100 MB harddisk til 1.000.000 MB harddisk

Teknologien udvikler sig med stor fart. Hvordan mon det ser ud om 15 år? Vi venter i spænding.

Kritik af Windows

Windows har lavet den fejl, at der er mange forskellige Windows 7 versioner. Alt i alt: 12 styks.

Egentlig er der 3 udgaver. Men ved hver af de 3 udgaver kan man vælge mellem 32 bit, 64 bit og den bærbare udgave. Det er klart, at mange bliver forvirrede, og Microsoft har fået meget kritik for det. I bund og grund handler det om kroner og ører. Man kan håbe, at de fra Vista og Windows 7 lærer at holde sig til en eller to versioner fremover.

En anden kritik er, at et Windows-system binder sig til én computer. Dvs. hvis du køber en ny computer, kan du ikke blot installere det på den nye.

Kun 64bit Windows

Fremover kan vi dog glæde os til, at Windows KUN vil lave 64 bit versioner. De siger altså farvel til 32 bit. Rygterne siger dog, at det næste Windows kun vil understøtte 128 bit, selvom ingen maskiner i dag kan køre 128 bit. Andre siger, det kun er et rygte. Vi må vente og se.

Windows versionerne i årstal

  • 1985: Windows 1
  • 1987: Windows 2
  • 1990: Windows 3
  • 1993: Windows NT 3.1
  • 1995: Windows 95
  • 1996: Windows NT 4
  • 1998: Windows 98
  • 2000: Windows ME
  • 2000: Windows 2000 (NT5)
  • 2001: Windows XP (32bit og 64bit)
  • 2005: Windows Vista (32bit og 64bit)
  • 2009: Windows 7 (32bit og 64bit)
  • 2012: Windows 8
  • 2015: Windows 10 (Microsoft sagde der ikke kom flere versioner)
  • 2021: Windows 11 (men det gjorde der)

Du kan ringe til os på 61303866 eller skrive til os på [email protected]

Skal du opgradere Windows 10 til 11 eller lave en ren installation ? Læs mere her